Fishvibe.com

Første UV Jagt fangst af Philip

Hep hey første fangst fra mig - Philip :)

I sidste uge var jeg i sommerhus ved Marielyst på Falster og havde i den forbindelse taget mit UV jagt udstyr med. Jeg havde på forhånd ledt efter nogle gode UV jagt spots dernede omkring, men det viste sig at være lidt besværligt. Jeg kom frem til at jeg skulle tage nord for Marielyst til en lille strand ved Ulslev. Desværre viste det sig at være lidt bølger og sigten var dermed ikke værd at skrive hjem om. Jeg så desværre ikke skyggen af fisk, kun utallige vandmænd.

Dagen efter havde jeg opgivet Ulslev strand og i stedet begivet mig direkte ud fra sommerhuset som ligger i den sydlige ende af Marielyst. Denne dag var der høj sol og vandet var helt stille, så sigten var meget fin. Der var dog ikke meget liv i vandet, jeg så kun 1 krabbe og så endelig denne Skrubbe som I kan se på billedet nedenfor. 

Det var fedt endelig at få gang i harpunen, og skrubben blev spist til frokost.

Vi arbejder forsat på vores Fishvibe app, og der er sket store fremskidt på det seneste. Derfor regner vi ikke med, at der går så længe igen før vi kan lancere vores beta app Fishvibe.

Husk at følg os på Facebook og Instagram og ikke mindst tilmeld jer vores nyhedsbrev.

Fishvibe 1. fangst uv jagt

Author

Philip Danhøj Larsen

UV noob - som hos Fishvibe har fokus på marketing og produktudvikling. Kontakt mig gerne på pdl@fishvibe.com, hvis i har nogle inputs.

comments powered by Disqus